Vin med fejl

HAR DU KØBT EN VIN MED FEJL?

Alle der køber vin, oplever med kortere eller længere mellemrum at der er fejl ved vinen. Det er helt naturligt, idet vin er et naturprodukt, hvor der ikke skal så meget til, før det kan gå galt.

Heldigvis er det rimelig sjældent at det sker, men er man uheldig og vinen er decideret syg eller dårlig, vil din vinhandler altid og uden diskussion bytte vinen - og det gælder naturligvis også hos klubvin.dk. Oplever du at en af vores vine er syg eller dårlig, så kontakt os enten på mail info@klubvin.dk eller på telefon 2390 9905 - så finder vi sammen en løsning, så du kan få erstattet den syge eller dårlige vin.

HERUNDER KAN DU SE EN OVERSIGT OVER MEST ALMINDELIGE VINFEJL

Svømmende korkstykker

Vinen lider ikke af propsyge, men små stumper kork er gået løs under åbning af vinen. Fiskes op af vinen eller vinen hældes gennem en Magic Decanter med filter  - har du set og prøvet Magic Decanteren?

Bundfald

Alle vine afsætter bundfald med tiden, de fleste drikkes dog inden. Vinen bør dekanteres - har du set og prøvet Magic Decanteren?

Belægning på inderside af Flasken

Fyldige rødvine, især fra varme lande eller varme årgange i køligere lande, har en tendens til at afsætte et bundfald på flaskens inderside. Se om vinen er klar når den hældes op, evt. dekanteres vinen i en karaffel eller gennem en Magic Decanter

Uklarhed

Hvis det ikke er bundfald, vil det følge med ud og kan skyldes enten metaller eller proteiner. Skyldes uklarheden at vinen er blevet rystet og bundfald er hvirvlet op, er der ikke tale om en fejl, ellers skal vinen byttes.

Film på overfladen

Gammelt fedtstof i glas eller karaffel. Skyldes enten at de ikke er vasket ordentligt, eller viskestykket har afsat lidt fedtstof på glasset. Glas eller kraffel vaskes igen og der bruges nyt viskestykke.

Stille vin, hvor små bobler sætter sig på glasset

Uønsket andengæring eller malolaktisk gæring kan gøre alm. vin til sparkling vin.

Hvis den virkelig sprudler skal den byttes.

Aroma af asparges eller dåseærter

Typisk sauvignon blanc som har været overmodne ved plukning eller har været for længe på flasken. Ikke en fejl, men nyere årgang bør købes næste gang.

Aroma af kål, blomkål, bondegård eller gødning

Teknisk set en fejl, methylmerkaptan. Nogle vil dog hævde det er en del af kompleksiteten, især i Bourgognevin. Ikke en nødvendigvis en fejl, nogle vinhandlere tager den tilbage, andre ikke.

Aroma eller smag af blade

Skyldes umodne druer eller kraftige vinplanter. Kan være bevidst, hvis vinen er fra et varmt land og har en grøn finish. Ikke fejl som sådan, men en dårlig vinifikation. Kasseres eller byttes.

Ballontyggegummi, pærebolsjer

eller neglelak aroma

Forsaget af koldgæring i hvidvine, maceration carbonique i rødvine, værst i Beaujolais Nouveau. Ikke en fejl (men årsagen til at vi aldrig selv drikker Beaujolais Nouveau....)

Brændt svovl, kradsen i næse og hals

Et rent pust af frit svovl som beskytter vinen. Modsat fejl med integreret svovl som stinker. Slyng glasset eller dekanter, for at sprede aromaen ved luftning meget gerne i en Magic Decanter  - har du set og prøvet Magic Decanteren?

Brændt gummi eller stinkdyr

Alvorlig fejl, som opstår når ethylalkohol reagerer med svovlbrinte, og der dannes en meget ildelugtende forbindelse kaldet ethylmerkaptan. Fejl, byttes.

Paparoma

Kan skyldes opbevaring af glassene i papæsker, en brutal filtrering eller at vinen har lagt forlænge på et gammelt fad. Bør byttes, hvis smagen stadig er der i et nyvasket glas.

Ostearoma

Emmenthaler eller blåskimmel er hyppigst. Det er en bakteriel fejl, ethylbutryrat, s-ethythioacetat.

Jordaroma

Jordaroma Urenhed, men ikke en anerkendt fejl. Nogle vil hævde det er gout de terroir.

Aroma af hård kogt eller

råddent æg

Skyldes den svovl, som er tilsat for at undgå oxydation. Svovl sætter sig normalt på al ilt, men hvis det også sætter sig på brint, skabes der svovlbrinte, som også bruges til stinkbomber.

Geranium aroma

I søde vine skyldes det sorbinsyre og bakterieinfektion. I Asti eller andre muscat vine er den geraniol, der giver vinen den klassiske blomster-fersken duft, Er det udtalt, er vinen blevet for gammel. Byttes.

Madiseret vin, ikke madeira

En proces, som er uønsket i ordinære, lette bordvine. Vinen er skadet af lys og/eller varme. Byttes, medmindre den er opbevaret forkert.

Svampearoma

Ren svampearoma, tyder på der er Pinot Meunier i en fin gammel sparkling, men er den muggen er det urenhed. Hvis det skyldes urenhed skal den byttes.

Muggen aroma, som i en

gammel kirke

Vinen har propsyge, eller lugt af muggen prop. Skyldes TCA og stammer fra sygdom i korken. Er der tale om uskadelig proplugt, forsvinder den hurtigt, er der tale om rigtig propsyge, er der ikke noget at gøre og byttes - man kan ikke få lugten væk!

Aroma af løg eller hvidløg

Alvorlig fejl, når ethyalkohol reagerer med svovlbrinte, hvorved der dannes en ildelugtende forbindelse kaldet ethylmerkaptan. Byttes.

Surkålsaroma

Vinen har fået meget malolaktisk gæring, og lugten er mere frastødende end sur mælk og fløde. Byttes.

Sherryaroma, i andet

end sherry

For meget acetaldehyd, vinen er oxyderet. En ordinær vin med for meget acetaldehyd bliver til eddike, mens sherry og andre forstærkede vine beskyttes af et højt alkoholindhold. Byttes.

Eddike aroma vinen er oxyderet.

Kan evt. bruges til salatdressing, men bør byttes.