Vine

Vin er i alt sin enkelthed fermenteret saft. Vin kommer primært fra vindruer, men det er også blevet populært at eksperimentere med vindyrkning af andre frugter og bær. F.eks. kirsebærvin, som Frederiksdal fra Lolland har stor succes med, som de første i verden til at producere kirsebærvin på samme præmisser som druesaftvin. Vin kan deles op i bordvin (rødvin, hvidvin og rosevin), Mousserende vine samt i hedvin som f.eks. portvin. I vin fra vindruer kommer farven fra vindruens skal. Det er således skallen på de lilla druer, der gør at rødvinen bliver rød. Man kan sagtens lave lyse og hvide vine på lilla druer, ved blot ikke at presse skallen med. Blot se på Champagne, hvor mange er produceret med druen Pinot Noir.

Vinens historie

Vin kan generelt spores ca. 6.000 år tilbage i tiden, hvor fund i Mellemøsten afslører dyrkning af vin. Dengang var det kun rødvin, der blev produceret. Sådan var det i flere tusinde år, hvor de grønne druer kom til senere – for ca. 2.500 år siden. Fordi vin kræver vinstokke, der er har flere år på bagen, menes dyrkningen af vin at være en af grundende til, at mennesket stoppede som nomader. Et ret fornuftigt valg - synes vi.

Fakta om Vin

Lang de fleste vine, der produceres i dag, kommer fra unge planter med højt udbytte. Disse vine plukkes med maskine og druerne sælges sammen i bulk fra mange forskellige marker. Druerne bliver omdannet til vin og tilsat smage så vinen altid smager ens. Det er derfor mange, specielt billigere vine, smager ens år efter år.

Heldigvis, bliver flere og flere vinbønder glade for at lave gode unikke vine, hvor man på vinen kan smage forskel på året i forhold til vind og vejr. Mange lader stokkene stå længere, hvilket giver et mindre udbytte af vindruer, men der er til gengæld mere kraft i disse druer, hvilket kan få dråberne i glasset til at smage himmelsk. Helt generelt har røde druer brug for mere sol og varmere klima end de grønne druer, der bruges til produktion af hvidvin. Det er bl.a. derfor du i højere grad oplever flere klasse hvidvine fra nordligere egne end rødvine. 

Druer i vin

Der findes over 3000 forskellige druer til produktion af vin. Rigtigt mange af disse vindruer er lokale, og kun kendt i det bestemte land eller distrikt. Andre druer er slået mere igennem internationalt, og det er spændende at smage forskellen på nogle af disse druer fra forskellige lande. En del af de mere kendte druer er sammensatte druer (som f.eks. Carbernet Sauvignon) mens andre er samme vindrue men med forskellige navne (Syrah/Shiraz). Nogle druer gør sig fantastisk eet sted i verden, men bliver aldrig super store andre steder - igen betyder klimaet rigtigt meget for vindruens og vinens ve og vel. Der siges at være 7 store/grundliggende vindruer (ikke nødvendigvis de største):

• Merlot Er en af de rødvinsdruer, der har en stor produktion med 267.000 hektar, hvor Frankrig står for over 40% af denne dyrkning, og er den mest dyrkede drue i Bordeaux. Farven er på de unge blåsorte eller rødsorte, hvor den modne merlot er mere rødlig. Merlot dufter og smager af mørke frugter og bær som blomme, brombær og kirsebær. Merlot har meget krop, fyldt med tanniner og rimeligt frugtet. En af de største udfordringer for Merlot var filmen Sideways, der i den grad sendte Merlot i knæ mens Pinot Noir nød godt af filmen. Dette er dog udlignet stille og roligt igen.
• Cabernet Sauvignon bliver dyrket på ca. 290.000 hektar, og er derved den mest udbrede vindrue i hele verden. Druen giver en sortlilla farve (og lysere som moden) og dufter af en blanding af solbær og ny-spidset blyant. Smagen er mere en blanding af solbær, kirsebær og peberfrugt. Druen har en stor krop og et godt syreniveau. Cabernet Sauvignon har et godt gemme-potentiale og skal nydes i store glas, der kan trække gardinerne fra denne populære drue.
• Syrah/Shiraz giver dig power, og den er populær, ikke blandt de yngre vinelskere. Nok fordi Syrah både er frugtet og er fyldt med krop. Syrah bliver dyrket på 185.000 hektar hvor Frankrig og Australien udgør ca. 60% af produktionen. Syrah er mørk og dufter meget af mørke frugter og bær som blomme, brombær og solbær samt lidt blomst, røg og peber. Smagen er kraftig af blåbær, blomme, tobak og grønne peberkorn. Rødvinen er blød at få i munden grundet den store mængde krop. Syrah bør serveres ved ca. 20 grader og serveres i et almindelig rødvinsglas.
• Pinot Noir er bestemt ikke den mest dyrket rødvinsdrue. Kun 86.000 hektar optager Pinot Noir, hvor en del bruges til Champagne. Pinot Noir er den rødvinsdrue med tyndest skal, og det bærer hele vinen præg af, hvor både duft og smag er meget fra jordbunden. Frankrig og USA udgør knap 70% af hele produktionen. Pinot Noir er ret lys af en rødvinsdrue, hvilket igen skyldes den tynde skal. Dufter lidt af hindbær og smager mere hen mod tranebær, hindbær og selv champignon. Pinot Noir skal serveres noget køligere end de fleste rødvine, og gerne helt ned til en 14 grader.
• Chardonnay Er med knap 200.000 hektar den absolut mest dyrket hvidvinsdrue, har en gul-gylden farve, dufter typisk af citron, gule meloner og en note af vanilje. Smagen leder tankerne på gule æbler, ananas og smør. Kroppen er fuld og rund med en markant fedme.
• Sauvignon Blanc bliver dyrket på ca. 110.000 hektar, og er derved også særdeles udbredt. Druen giver en let sølvgrøn farve og dufter af lime, stikkelsbær og hvid fersken. Smagen er meget frugtet og syreholdig, hvor igen stikkelsbær og hvid fersken kommer i tankerne. Sauvignon Blanc er en meget let vin, og lageres meget sjældent.
• Riesling stammer fra Nordeuropa, og Tyskland bliver da også sidestillet med denne fantastiske drue, som det land der dyrker de bedste riesling. Farven er meget lys til en let svag gullig og sølvgrøn. Duften er af blomster, frugt og sten. Sten efter mineralerne fra jordbunden, og smagen går mod grønne æbler, lime blomster og selv petroleum. Riesling er en hvidvin med høj syre og er meget frugtet, hvilket gør den dejlig frisk

Hvad bruges vin til

Tilbage i tiden brugte man vin og øl til at drikke i stedet for vand af den simple grund, at det var renere end vandet. Ved den rene drik blev man ikke syg. Nu har vi bedre vandkvalitet, men det ændre ikke at vi stadigt drikker masser af vin. Vi drikker selvfølgelig vin fordi vi synes det smager godt. Vin bruges primært når vi skal hygge os, når vi skal fejre noget og i sammenkomster med mad. Vin har den fantastiske egenskab at kunne fremhæve smagskvaliteter i maden og vise verse. Udover at drikke vinen som vin, er der også en betegnelse der hedder sovsevin, hvor man bruger en vin til at lave sauce af. I vores verden, så lad være med at tage en for dårlig vin til sauce. Bruger man dårlige ingredienser - så bliver resultatet derefter.

Vurdering af vin

Når vin er blevet så stor en passion for mange mennesker, at man tilmed kan uddanne sig inden for vinens verden - så er der selvfølgelig også mange som anmelder og giver karakter til vine.

Den mest kendte vinanmelder er Robert Parker der er stifter af "The Wine Advocate". At få gode Parker-point (op til 100) kan betyde en verden til forskel for vinen.

Dog er det ikke altid at gode point fra en vinanmelder betyder, at du vil kunne lide vinen. For det er sådan med vin, som med alt andet smag, at det er individuelt, og det er det du skal gå efter.

Det vigtigste er helt klart - Smager vinen godt Ja/Nej? Er den god til prisen ja/nej?

Vil du dog gerne gå lidt dybere, kan du hente vores smageskema lige her. Her kan du give karakter på de tre hovedområder: Udseende, duften og smagen. Prøv det. Det er en sjov gimmick