De første proptrækkere menes at stamme fra England, og blev opfundet helt tilbage i det 18. århundrede. De mest almindelige proptrækkere som vi ser i dag, bygger på samme metode som fra begyndelsen - nemlig hvor selve proptrækkeren er bygget omkring en spiral, der skrues ned i vinproppen, og efterfølgende hives op.
En god proptrækker får proppen let ud af flasken uden at efterlade prop i vinen. Til en god proptrækker hører også en folieskærer, så du let får folien af flasken og derfor får fri adgang til proppen.
Spiralen er noget af det vigtigste i din proptrækker. Vær opmærksom på udformningen af spiralen, da en forkert udformning vil kunne ødelægge proppen, og ofte efterlade prop i vinen. Spiralen skal være en hul-spiral. Har spiralen en hård kerne (ligesom en skrue) vil den smadre proppen, eftersom proppen ikke har et sted at mase sig hen ved fyldeudvidelsen.
En af de mest populære proptrækkere er tjenerproptrækkeren, som fylder lidt, og har alle de nødvendige funktioner man skal bruge. En tjener åbner mange flasker vin i løbet af en aften, og derfor skal det også være let og tilgængelig.
Tjenerproptrækkeren fylder lidt, har en foliekniv indbygget og en arm til at sætte på flasken. Derved er alt ved hånden når vinen skal åbnes. Foliekniven skærer folien af. Spiralen foldes ud, og skrues ned i proppen. Armen sættes på flasken, og proppen er let at hive op, ikke mindst fordi den giver et så lige træk i proppen som muligt.
Din vinprop er et organisk materiale. Når en vin har ligget længe, bliver proppen mere porøs. Selv en god spiral kan være svær at få ned i proppen uden at ødelægge denne. Til det formål er der udviklet en 2-benet proptrækker, hvor benene nøjsomt lirkes ned i flasken med proppen i midten. Derved kan proppen lirkes ud, uden at der kommer prop ned i vinen.