• Fri fragt over 499 kr
  • Kundeservice 10.00 - 16.00 på Tlf. 70 25 90 90
  • Vin, tilbehør og opbevaring for alle!

Rødvin

Rødvin er fremstillet af de mørkfarvede druesorter, og varierer utrolig meget i både farve og smag. Farven findes lige fra en mørk lilla - næsten sort, over en dybrød farve mod en meget lys farve hvor den nærmest kan forveksles med Rosé.  Farven i vinen kommer som oftest fra vindruens skal og ikke den lysegrønne saft. Der findes et utal af rødvinsdruer. De mest kendte er Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah/Shiraz, Tempranillo og Pinot Noir.

Tykkelsen på skallen i rødvinsdruerne er meget forskellig, og er med til at give de store forskelle man oplever på rødvin, hvor nogle smager stort set af druen, andre med tydelige kendetegn af mineraler fra jorden planterne står i.

Rødvin er særligt kendt for at passe godt til kød, fordi den komplimenterer kødretterne godt, og vin og mad løfter hinanden til en samlet god oplevelse. Det samme gør sig gældende med tapas og ost. Mange nyder nu også et godt glas rødvin uden mad.


 


{{product.DiscountPrice}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

{{product.DiscountPrice}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}
{{comboPrice.Amount}} {{product.UnitTitle}} {{comboPrice.PriceMinWithVat | currency_format}}

Rødvin er som navnet siger rød vin. Det røde i rødvinen kommer fra rødvinsdruernes skal, som afgiver farven til vinen når skallerne får lov at gære sammen med druemosten. Hvis man presser druerne og kun benytter mosten, får man en lys vin. Smagen og produktionen kan være meget forskelligt f.eks. bliver bl.a. appassimento til ved at lade druerne ligge og tørre inden man sætter gæringsproseccen igang. Denne metode kan give en fantastisk kraft og sødme til vinen.

Rødvinens historie

Vin kan generelt spores ca. 6.000 år tilbage i tiden, hvor fund i Mellemøsten afslører dyrkning af vin. Den gang var det dog rødvinen, der blev produceret. Sådan var det i flere tusinde år, hvor de grønne druer kom til senere – for ca. 2.500 år siden. Fordi vin kræver vinstokke, der er har flere år på bagen, menes dyrkningen af rødvin at være en af grundende til, at mennesket stoppede som nomader.

Fakta om Rødvin

Rigtigt mange rødvine lagres ikke synderligt meget, hvilket vi synes er en skam. Smagen fra fadet og den mere afrunding man får ved, at lade vinen lagre og modne klæder langt de fleste rødvine. Heldigvis lagres rigtigt mange rødvine i kortere eller længere tid. Mange kombineret i ståltanke, men også på egetræsfade. Her findes der Amerikansk eg, som giver vinen en sødme af vanilje, og fransk eg, der giver vinen en note af cedertræ. Rødvin har i højere grad end hvidvin, brug for et varmere klima og sol.

Druer i rødvin

Der findes et utal af druer til rødvin. De er alle baseret på de røde og lilla druer (som også kan bruges til fremstilling af hvidvin). Der findes hundredvis af rødvinsdruer med hver deres kendetegn og særpræg. Dem kan vi ikke alle gå igennem, men vil fremhæve nogle af de mest kendte. Selvom vi her nævner dufte og smage på druerne, skal du være opmærksom på, at der er forskel i smagen på druerne afhængig af klimaet som de dyrkes i som f.eks. Pinot Noir fra Frankrig vs. Californien.:

  • Merlot Er en af de rødvinsdruer, der har en stor produktion med 267.000 hektar, hvor Frankrig står for over 40% af denne dyrkning, og er den mest dyrkede drue i Bordeaux. Farven er på de unge blåsorte eller rødsorte, hvor den modne merlot er mere rødlig. Merlot dufter og smager af mørke frugter og bær som blomme, brombær og kirsebær. Merlot har meget krop, fyldt med tanniner og rimeligt frugtet. En af de største udfordringer for Merlot var filmen Sideways, der i den grad sendte Merlot i knæ mens Pinot Noir nød godt af filmen. Dette er dog udlignet stille og roligt igen.
  • Cabernet Sauvignon bliver dyrket på ca. 290.000 hektar, og er derved den mest udbrede vindrue i hele verden. Druen giver en sortlilla farve (og lysere som moden) og dufter af en blanding af solbær og nyspidset blyant. Smagen er mere en blanding af solbær, kirsebær og peberfrugt. Druen har en stor krop og et godt syreniveau. Cabernet Sauvignon har et godt gemme-potentiale og skal nydes i store glas, der kan trække gardinerne fra denne populære drue.
  • Syrah/Shiraz giver dig power, og den er populær, ikke blandt de yngere vinelskere. Nok fordi Syrah både er frugtet og er fyldt med krop. Syrah bliver dyrket på 185.000 hektar hvor Frankrig og Australien udgør ca. 60% af produktionen. Syrah er mørk og dufter meget af mørke frugter og bær som blomme, brombær og solbær samt lidt blomst, røg og peber. Smagen er kraftig af blåbær, blomme, tobak og grønne peberkorn. Rødvinen er blød at få i munden grundet den store mængde krop. Syrah bør serveres ved ca. 20 grader og serveres i et almindelig rødvinsglas.
  • Pinot Noir er bestemt ikke den mest dyrket rødvinsdrue. Kun 86.000 hektar optager Pinot Noir, hvor en del bruges til Champagne. Pinot Noir er den rødvinsdrue med tyndest skal, og det bærer hele vinen præg af, hvor både duft og smag er meget fra jordbunden. Frankrig og USA udgør knap 70% af hele produktionen. Pinot Noir er ret lys af en rødvinsdrue, hvilket igen skyldes den tynde skal. Dufter lidt af hindbær og smager mere hen mod tranebær, hindbær og selv champignon. Pinot Noir skal serveres noget køligere end de fleste rødvine, og gerne helt ned til en 14 grader.

Typiske stilarter indenfor rødvin

  • Let rødvin er rødvin, med en meget let rødlig farve og ofte med en høj syre, hvilket ofte gør dem gemmeværdige. Vi ser de lette rødvine typisk have en parfumeret aroma. Den mest kendte drue er Pinot Noir. 
  • Medium rødvin er typiske madvine, fordi de indgår godt sammen med mad, uden at overdøve madens smagsnoter, men komplimentere den, og maden omvendt med vinen. Medium rødvinene er typisk frugtet af røde frugter. Nogle af de mere kendte rødvinsdruer inden for medium rødvine er Grenache, Merlot og Zinfadel.
  • Fyldig rødvin har et højt indhold af tanniner, har en flot rubinrød til nærmest sort farve og har en meget frugtet smagspalette. Vinen drikkes ofte rent, for ikke at overdynge maden. Nogle af de kendte fyldige rødvinsdruer er Cabernet Sauvignon, Malbec, Nebbiolo, Syrah og Tempranillo

Lagring af rødvin

Rødvin er klart den vintype, der lageres mest og længst tid. Rødvine lageres både i ståltanke eller betontanke og i egetræstønder. Disse tønder er typisk enten Amerikansk eg, som giver en vaniljeagtig sødme i smagsnogen, eller Fransk eg, der giver en cedertræsagtig smagsnote. Lageringen giver rødvinen en større balance i syren og tanninen og gør generelt at din rødvin er mere drikkeklar. Ønsker du at opbevare dine rødvine i længere tid, anbefaler vi, at du gør det køligt i f.eks. et vinkøleskab og ikke ude i stuetemperatur.

Hvad bruges rødvin til

Det lette svar er at drikke :-)

Rødvin er meget alsidig i sin anvendelse. De er super gode til maden i form af kødretter og oste, men fisk kan også gøre sig godt med en let Pinot Noir. Rødvin er ligefrem sundt, og nogen mener vi skal have et glas om dagen. Dette kan også sagtens være om aftenen, efter børnene er lagt i seng og man tænker over, hvor dejlig en dag det har været.

Lidt noter om rødvin

  • Skal du aldersbestemme din rødvin, så prøv at holde dit vinglas med rødvin mod en hvid baggrund. Jo mere lyserødt/lilla vinen i kanten er, desto yngre er vinen, og jo brunere din rødvin er, desto ændre er vinen. Prøv dig frem
  • Specielt yngre rødvine har godt af at få ilt inden servering. Dette giver det samme som nogle års lagering, og gør den blødere og mere behagelig at drikke. Du kan finde vores viniltere her
  • Din rødvin er organisk, og kan derfor også blive for gammelt. Når du åbner vinen ”angriber” ilten din vin. Derfor skal den drikkes relativt hurtigt. Du kan forlænge levetiden ved at sikre så lidt ilt som muligt til vinen. Dette er nyttigt, hvis du f.eks. vil have din rødvin til at holde over nogle dage. Brug bl.a. en vinpumpe og et vinkøleskab, som begge vil være dine venner i at lade vinen holde lidt længere.