I Girasoli di Sant'Andrea

Ursula Gritti er ejer af den eneste kommercielle vingård i Niccone Valley, I Girasoli di Sant'Andrea. Ursula flyttede til Niccone Valley i 1996 med sin mand Carlo Massimilliano Gritti (døede i 2006).  De købte et hus kaldet Sant'Andrea beliggende tæt på den lille landsby Molino Vitelli. Sant'Andrea kom med 180 hektar jord, herunder en 3 hektar stor vingård beplantet med Sangiovese, Colorino og Merlot går tilbage til 1960'erne, og nogle forladte landbrugsbygninger med en gammel vinkælder.

Ved hjælp fra lokale bønder lavede de i 1996 de første vine fra vingården. Hvert år derefter plantede de flere vinstokke, så der i dag er 40 hektar vinmarker. Produktionen er på 250.000 flasker fordelt på 11 vine. Vinene er klassificeret Umbrian IGT (Indicazione Geografica Tipica). Vingården anvender nænsomme og miljøvenlige produktionsmetoder

Idag arbejder både datteren Pilar og sønnen Andrea i familievirksomheden. Andrea er ansvarlig for den operationelle del og Pilar er i administrationen og i den kommercielle del. De har arbejdet sammen med meget  vigtige winemakers, senest Riccardo Cotarella indtil 2016. Med indtræden af Pilar og Andrea besluttede Ursula at genoprette et ungt hold for at give vinene deres egen personlighed under vejledning af egen familie.

Derfor blev Simone Zucchetti atter ansat. Han startede i firmaet efter universitetet under den daværende ønolog Andrea Paoletti. Herefter under Franco Bernabei og til sidst under Riccardo Cotarella. Han besluttede derefter at lave nogle erfaringer på forskellige vingårde i Italien. Nu er han så  kommet tilbage hertil med en fremragende viden og erfaring. 

 

Andrea og Pilar lancerer Deres eget projekt senere i år. De har skabt deres helt personlige stil. Deres filosofi er at gøre vinene lette at drikke, så druesorten udtrykker sin kvalitet. Det vil være naturlige vine, et sandt nicheprodukt.

Vi glæder os til disse vine.