• Fri fragt over 499 kr
  • Kundeservice 09.00 - 16.00 på Tlf. 70 25 90 90
  • Vin, tilbehør og opbevaring for alle!

Vinkøleskab

Et vinkøleskab er et møbel, der skal passe til dine behov og din bolig. Uanset hvilket vinkøleskab du ønsker, yder vi prisgarangi og fri fragt til kantsten.

Går du meget op i din vin, eller ønsker, at vinen skal udvikle sig under optimale betingelser, bør du give din vin et vinkøleskab. Du kan hos Klubvin finde det vinkøleskab som matcher dine ønsker blandt 150+ forskellige vinkøleskabe med mange forskellige funktioner. Læs i bunden af denne side, om nogle af de ting du skal gøre dig klar, før du køber et vinkøleskab.

Vi står altid klar til at vejlede og hjælpe dig, hvis du har spørgsmål – ring på tlf.: 70 25 90 90 eller skriv til os på mail: info@klubvin.dk. Vi kan hjælpe dig med at finde det helt rigtige vinkøleskab til dig og dine behov.



{{amount}}
{{product.DiscountPrice}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

{{product.DiscountPrice}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}
{{comboPrice.Amount}} {{product.UnitTitle}} {{comboPrice.PriceMinWithVat | currency_format}}

Hvorfor et Vinkøleskab

Et godt vinkøleskab er ikke kun til samlere. Vin er en delikat størrelse, og der er mange elementer, der spiller ind på, hvordan vinen udvikler sig og smager – selv efter du har købt den. Derfor er det vigtigt, at du giver din vin så optimale betingelser som muligt, hvis du går lidt op i god vin
Med et vinkøleskab kan du justere opbevaringstemperaturen, så den passer lige præcis til den type vin, du har i det. Hvis du vælger et vinkøleskab med flere kølezoner, kan du opbevare flere forskellige slags vin optimalt. Så smager de så godt som muligt, når de endelig skal drikkes. Når vi snakker vin, er der også noget, der hedder serveringstemperatur. Det er den ideelle temperatur, din vin skal have, når du serverer den. Så får du alle smagsnuancerne med – ligesom bonden på marken har tiltænkt det. Serveringstemperatur og opbevaringstemperatur er ikke det samme.

 

Dine vine er organisk materiale og tager derfor imod omgivelsernes fugt, varmeændringer, lys etc. Alle forhold spiller ind på hvordan din vin ændrer sig, og derfor hvordan vinen er når den skal drikkes. 

Hos Klubvin, kan du finde vinkøleskabe, som hjælper vinen med de rette vilkår for vinens udvikling. Men hvornår skal man opbevare en vin i et vinkøleskab? En god tommelfingerregel er, at vine under 150 kr. er relativt drikkemodne her og nu, men vine fra 150-200 kr. og over som oftest gerne må ligge og modne. Her spiller stabiliteten i fugt, temperatur, sollys etc. ind. Jo flere vine du har af disse, des mere plads har du behov for i dit vinkøleskab.

En anden grund til at benytte et vinkøleskab er at sikre den rette serveringstemperatur, hvor mange gerne vil have køligere hvidvine, rosevine og lettere rødvine.

Klubvin er specialiseret i at levere branchens førende mærker af vinekøleskabe, som passer til dine behov og pengepung. Uanset om du er på udkig efter en kompakt løsning til at gemme få flasker eller et stort smukt skab til næsten 400 flasker har vi løsningen til din vinsamling og til dine hjemmelige omgivelser. 

Sådan finder du det bedste vinkøleskab

Du skal starte med at gøre dig klart, hvor stort dit nye vinkøleskab må være som møbel i højde, bredde og dybde, og hvor det skal stå. Skal dit nye vinkøleskab være fristående eller bygget ind i køkkenelementerne? Derudover skal du finde ud af, hvilken farve dit vinkøleskab skal have, såsom sort, hvid eller stål, samt hvor mange flasker du ønsker det skal kunne opbevare.

Når du ved det, skal du vurdere, hvor mange kølezoner dit vinkøleskab skal have. Har du brug for kun ét stort rum med samme temperatur, eller har du brug for flere temperaturer til opbevaring af f.eks. hvidvin og rødvin i samme vinkøleskab? Hvis du har det, skal du have et vinkøleskab med flere kølezoner. Du kan også få et vinkøleskab, der har multizone, hvilket betyder at temperaturen er forskellig fra bund til top.

Vurder også, hvor meget vinkøleskabet må støje. Det kan betyde meget, hvis det står hvor der ofte er personer i rummet eller du har det stående i soveværelset.

Endelig bruger dit nye vinkøleskab strøm til at køle vinen ned. Her skal du vurdere hvor grøn du ønsker at være, og hvor meget det skal koste at køle vinene ned. En god ide er, at tage kapaciteten af vinkøleskabet og dividere dette op i antallet af KW. På den måde kan du regne ud, hvad det koster pr. flaske pr. år.

Hvad er et lille vinkøleskab

Et lille vinkøleskab er et vinkøleskab med op til ca. 25 flasker. Disse passer som oftest perfekt til minibarer, underholdningsrum eller mindre lejligheder, hvor der stadig er fokus på god vinopbevaring. De små vinkøleskabe bruger som oftest avanceret termoelektrisk eller konvektionskølingsteknologi til effektivt at afkøle dine vinflasker. Selv de mindre vinkøleskabe fås i forskellige stilarter, så der er helt sikkert også et, der passer til dine behov. Vores mindste vinkøleskab indeholder 6 flasker i kapacitet.

Hvad er et medium vinkøleskabe

Et medium vinkøleskab opbevarer typisk 26-66 flasker. Bredden på disse er som oftest produceret i ca. 59 cm. På den måde vil der være plads til en hel kasse vin ved siden af hinanden på samme hylde. Mediumstørrelse vinkøleskabe fås både som fritstående, integrereret og indbygget. Denne størrelse ser vi ofte til køkkenet eller spisestuer, hvor vinen er et centralt element til maden, og der bliver prioriteret, at have et vinkøleskab til de bedste vine, og en del hverdagsvine bliver opbevaret i en vinreol. 

Hvad er et stort vinkøleskab

Et stort vinkøleskab har en kapacitet på over 67 flasker vin. Det er vinkøleskabe, der er pålidelige løsninger til opbevaring af store mængder vin. Der er en vifte af vinkøleskabe med dual zone teknologi til individuelt at køle flere typer vin ved deres optimale temperaturer. Med unik LED-indvendig belysning og UV-beskyttet døre gør disse vinkøleskabe til den ideelle opbevaring af vinen. Flere af dem mener vi er super smukke og vil derfor passe perfekt ind mange steder, og ikke kun gemt væk i vinkælderen. 

Under de store vinkøleskabe, er der også flere modeller, hvor vi har helt op til 400 flasker. Dette er en reel erstatning for vinkælderen.